Erhvervsdrivende er juridisk forpligtede til at fremlægge prækontraktuelle oplysninger til mulige kunder. Der er otte vigtige oplysninger, som du tydeligt skal fremlægge for dine kunder, før de underskriver en aftale om salg eller tjenesteydelser med dig i din forretning. Dog er det således, at hvis oplysningerne allerede inddirekte fremgår af konteksten, skal den handlende ikke spekulere på disse otte oplysninger.

Der er forskellige konsekvenser, hvis du ikke overholder de prækontraktuelle oplysningskrav. For det første risikerer du at skuffe dine kunder, og du risikerer dermed at skade dit omdømme. For det andet er der i selve loven nogle vigtige umiddelbare konsekvenser, hvis visse prækontraktuelle oplysningskrav ikke respekteres. Hvad der nok er vigtigst er, at du risikerer at skulle betale en bøde i henhold til den nationale lovgivning for at overtræde forbrugerrettighedsdirektivet.

Der er forskellige konsekvenser, hvis du ikke overholder de prækontraktuelle oplysningskrav. For det første risikerer du at skuffe dine kunder og at skade dit omdømme For det andet er der i selve loven nogle vigtige umiddelbare konsekvenser, hvis visse prækontraktuelle oplysningskrav ikke respekteres. Hvad der nok er vigtigst er, at du risikerer at skulle betale en bøde i henhold til den nationale lovgivning for at overtræde forbrugerrettighedsdirektivet.

Denne situation vedrører indgåelsen af en såkaldt ”fjernsalgsaftale”, for hvilken alle prækontraktuelle oplysningskrav er blevet fuldt ud harmoniseret i EU. Du skal altid overholde de otte vigtigste oplysningskrav, men du bliver nødt til at tilføje yderligere krav.

En god måde at følge reglerne på er at bruge ikoner, som illustrerer de relevante oplysningskategorier. Europa-Kommissionen har stillet en model til rådighed her:http://ec.europa.eu/justice/consumer-marketing/files/model_digital_products_info_complete_en.pdf

Hvert medlemsland kan vælge at definere det sprog, som oplysningerne til forbrugeren skal stå på. I de fleste tilfælde er det medlemslandets officielle sprog.

Hvis oplysningerne står på et andet sprog end det påkrævede, betragtes det, som om at oplysningerne slet ikke står der. For at se, hvilket sprog hvert medlemsland har valgt, se her::http://ec.europa.eu/justice/consumer-marketing/files/overview_regulatory_choices.pdf

Derfor, hvis den erhvervsdrivendes website henvender sig til forbrugere i et medlemsland, som har indført sprogkrav i henhold til artikel 6(7) i direktivet, skal den handlende sørge for, at forbrugeren får de kontraktuelle oplysninger på det sprog, som medlemslandet kræver.

På nuværende tidspunkt er der i henhold til loven ikke et sådant krav om at sælge online varer og tjenesteydelser. Dette ændrer sig dog med lanceringen af regulativet om geoblocking, som vil indføre en forpligtelse til at sælge, men ikke en forpligtelse til at levere varer og tjenesteydelser. I henhold til EU-lovgivningen er det således, at hvis du retter dine forretninger mod forbrugere i et EU-land, som ikke er dit eget, er det normalt lovgivningen i det land, hvor forbrugeren bor, der er gældende for aftalen med den udenlandske forbruger. Hvis I begge har valgt en anden lovgivning, kan det valg ikke fratage den udenlandske kunde den forbrugerbeskyttelse, som er bevilget af de lovpligtige bestemmelser i det land, hvori han er bosat.

Hvis du som erhvervsdrivende vil undgå at blive betragtet som en erhvervsdrivende, der retter sine forretninger mod et andet land, således at du ikke behøver at tage forbrugerbeskyttelseslove, som ikke fra dit eget land, i brug, skal du træde meget varsomt. Du kan f.eks. vælge ikke at oversætte dit website til sproget i et bestemt naboland for ikke at give indtryk af, at du retter dine forretninger specifikt mod det på gældende land.

Svaret på dette spørgsmål afhænger af leveringsaftalen. De 14 dage er gældende fra den dag, hvor forbrugeren fysisk modtager varerne. Denne dato kunne udledes fra den kvittering for modtagelse af varen, som kunden giver, når han modtager den.

Kunden er forpligtet til at returnere varen inden 14 dage gældende fra den dag, hvor han kommunikerede sin beslutning om at udøve sin fortrydelsesret. Derfor bør den erhvervsdrivende kontrollere den dato, hvor kunden informerede ham om, at han ville returnere varen, og tælle de 14 dage fra det tidspunkt. Hvis kunden sender pakken tilbage senere end det, kan den erhvervsdrivende nægte at modtage den.

Kunden har ret til at undersøge varen. Ikke desto mindre er det således, at hvis varen er brugt mere end nødvendigt, som i dette tilfælde, kan sælgeren vurdere varens værdiforringelse og bede kunden om dette beløb.

Ligesom ovenfor har kunden ret til at afprøve og bruge varen på samme måde, som hvis han stod i en forretning. Således kan han godt prøve skoene. Men hvis han har brugt skoene mere end nødvendigt, som et par lugtende sko måske ville indikere, har den erhvervsdrivende ret til at blive kompenseret for værdiforringelsen. Dette ville delvist være tilfældet, hvis ikke skoene kunne blive solgt som værende nye.

I det tilfælde hvor kunden fra begyndelsen er blevet informeret om, at han skal påtage sig de direkte omkostninger, hvis varen skal returneres, har sælgeren ingen forpligtelse til at påtage sig omkostningerne.

I praksis er det således, at den påbudte forbrugerlovgivning i et andet medlemsland kun bliver relevant, hvis hans regler er mere beskyttende end de regler, som er gældende i dit juridiske system eller den lovgivning, som du og kunden har aftalt at referere til. Dette kunne f.eks. være tilfældet, hvis fristen for reklamationsretten er længere end den frist, som er gældende i din lovgivning.

Hvis det var anført i den aftale, som var bindende for både forbrugeren og den erhvervsdrivende, at skoene skulle have været hvide, er det tydeligt, at de leverede varer ikke lever op til aftalen. I dette tilfælde er der en stor risiko for, at kunden hurtigt vil klage og gøre brug af sin fortrydelsesret, som han har, hvis varen blev købt online. I dette tilfælde er der mangel på overensstemmelse i aftalen, for skoene lever ikke op til sælgerens beskrivelse. I dette tilfælde har forbrugeren ret til at bede om at få skoene byttet til et par hvide sko, fordi de ikke lever op til aftalen. Forbrugeren er måske alligevel glad for skoene og beder om et nedslag i prisen.

Der er ingen tvivl om, at kunden ikke bestilte nogle ødelagte briller, og derfor lever den leverede vare ikke op til aftalen. Derfor har forbrugeren ret til at bede om godtgørelse og bede om erstatning for varerne.

Eftersom du ikke længere er aktiv, og den retlige enhed for din forretning sikkert ikke eksisterer længere, kan du advisere din kunde om at kontakte producenten, eller du kan henvise ham til en anden forretning, som sælger en lignende vare eller et lignende mærke. I alle tilfælde begynder den toårige reklamationsret fra den dag, hvor forbrugeren tog varen i sin besiddelse.

Eftersom forbrugeren kommer seks måneder efter, at problemet opstod, er det op til ham at bevise, at der var et problem fra begyndelsen. Hvis det lykkes ham, og også at overbevise dig, så gælder den toårige reklamationsret, og forbrugeren har ret til enten at få erstatning eller at få varen repareret. Du kunne f.eks. tilbyde at reparere rammen og ikke hele cyklen.

Grundlaget for denne påstand, at varen ”er den bedste”, er ikke det mindste overbevisende. Der er intet i resten af reklamen, som underbygger denne påstand. Dette kunne anses som værende en subjektiv påstand, og vi kan gå ud fra, at den gennemsnitlige forbruger ikke bliver vildledt af den.

Ikke desto mindre er det tilrådeligt at være forsigtig med denne type reklame, eftersom det kunne vurderes som værende vildledende, fordi ”den bedste i byen” kunne forstås, som om et uafhængigt organ gav denne vurdering af sælgeren, også selvom det ikke er tilfældet. I dette tilfælde kunne det blive betragtet, som om folk er blevet snydt. Det er derfor tilrådeligt at være forsigtig med den slags påstande.
 

Der er ikke meget, som underbygger den påstand. Påstanden betyder pr. definition, at der er mere ost på pizzaerne end alle de pizzaer, som konkurrenterne laver. Dette kunne vurderes til at være vildledende, og det kunne skade konkurrenternes interesser på en uberettiget måde. Mere acceptable alternativer ville være at forudsætte, at pizzaerne er ”ekstremt” eller ”meget” cheesy.

Nej, det kan du ikke. Det ville blive anset som værende urimelig handelspraksis, fordi det er en af de mest sortlistede praksisser. Det ville blive anset, som om du fejlagtigt erklærer, at varen kun forefindes på særlige betingelser i en meget begrænset periode. Det betragtes, som om du fremprovokerer en øjeblikkelig beslutning, og at du fratager forbrugerne tilstrækkelig mulighed eller tid til at træffe en informeret beslutning.

Du kan tage varen tilbage og sende den til den producent, som du har en aftale med. I dette tilfælde spillede tablettens hukommelse helt klart en stor rolle, da forbrugeren skulle træffe en beslutning om køb, og han blev vildledt, hvis tabletten blev solgt med mindre hukommelse end det, han blev lovet .

Det bør dog klarlægges, om det virkelig er tilfældet, at forbrugeren ikke kendte til hukommelseskapaciteten, og at han ikke bare forsøger at få en ny tablet gratis. F.eks. kan man argumentere for, at hukommelseskapaciteten meget tydeligt er fremgår på tablettens emballage.
 

Svaret på det spørgsmål afhænger af en række faktorer. Noget, som man virkelig skal undgå er ”bait advertising”. Det ville blive anset som værende urimelig handelspraksis, og det er en af de udtrykkeligt sortlistede praksisser i direktivet om Urimeligt Handelspraksis.

Du burde vide, at du ikke kan tilbyde disse produkter overhovedet eller i hvert fald kun et utilstrækkeligt antal af dem. Hvis dit lager er uforholdsmæssigt lavt i forhold til reklamekampagnen, er der en stor risiko for, at denne praksis vil blive anset som værende urimelig.
 

Det nemmeste er at gå til OTB-platformen ec.europa.eu/odr, vælg sprog og vælg ”Dispute resolution bodies”. Her får du listen over ATB-organer i alle lande, og du har mulighed for at vælge land.

Normalt specialiserer ATB’erne sig i bestemte brancher, produkter eller ydelser. Det er bedst at vælge den/de, som dækker din branche. Hvis der er flere valgmuligheder, kan du også - afhængig af andre kendetegn - vælge, hvor meget du skal betale for, at ATB ser på din sag, om de er tæt på din beliggenhed og andre forhold, som måske er vigtige for dig.

For det første skal du undersøge, hvad ATB-beslutningen mener. De skal informere dig om, hvad dit næste skridt kan være. I nogle tilfælde er du forpligtet til at følge ATB-beslutningen, med mindre du udfordrer den i retten. I andre tilfælde kan ATB-beslutningen bare være en anbefaling, og du kan selv vælge, om du vil følge den.

Et af kravene til ATB-organerne er, at de skal være neutrale og uafhængige. Hvis du mener, at et ATB-organ ikke lever op til dette krav, kan du sende denne oplysning til et organ, som superviserer ATB-organet.

Hvis du er en online-erhvervsdrivende, kan du opfordre forbrugeren til at benytte EU OTB-platformen

http://www.ec.europ.eu/odr 

Platformen sørger for automatisk oversættelser af alle dokumenter, så den kan være meget hjælpsom i denne henseende.