Prækontraktuelle oplysningskrav
Spørgsmål: Jeg glemte at informere en mulig kunde i min forretning om de prækontraktuelle oplysninger. Hvad kan jeg gøre?
Erhvervsdrivende er juridisk forpligtede til at fremlægge prækontraktuelle oplysninger til mulige kunder. Der er otte vigtige oplysninger, som du tydeligt skal fremlægge for dine kunder, før de underskriver en aftale om salg eller tjenesteydelser med dig i din forretning. Dog er det således, at hvis oplysningerne allerede inddirekte fremgår af konteksten, skal den handlende ikke spekulere på disse otte oplysninger.
Der er forskellige konsekvenser, hvis du ikke overholder de prækontraktuelle oplysningskrav. For det første risikerer du at skuffe dine kunder, og du risikerer dermed at skade dit omdømme. For det andet er der i selve loven nogle vigtige umiddelbare konsekvenser, hvis visse prækontraktuelle oplysningskrav ikke respekteres. Hvad der nok er vigtigst er, at du risikerer at skulle betale en bøde i henhold til den nationale lovgivning for at overtræde forbrugerrettighedsdirektivet.
Der er forskellige konsekvenser, hvis du ikke overholder de prækontraktuelle oplysningskrav. For det første risikerer du at skuffe dine kunder og at skade dit omdømme For det andet er der i selve loven nogle vigtige umiddelbare konsekvenser, hvis visse prækontraktuelle oplysningskrav ikke respekteres. Hvad der nok er vigtigst er, at du risikerer at skulle betale en bøde i henhold til den nationale lovgivning for at overtræde forbrugerrettighedsdirektivet.
Spørgsmål: Omkostningerne til portoen ændrer sig afhængig af, hvor mange varer (f.eks. en bog), min kunde bestiller. Det er derfor vanskeligt at udregne den samlede pris på forhånd. Hvad kan jeg gøre?
Spørgsmål: Jeg har varer på tilbud på mit website. Når jeg omfatter alle nødvendige juridiske oplysninger, begynder det at ligne en liste, og det ser forfærdeligt ud. Hvad kan jeg gøre?
Denne situation vedrører indgåelsen af en såkaldt ”fjernsalgsaftale”, for hvilken alle prækontraktuelle oplysningskrav er blevet fuldt ud harmoniseret i EU. Du skal altid overholde de otte vigtigste oplysningskrav, men du bliver nødt til at tilføje yderligere krav.
En god måde at følge reglerne på er at bruge ikoner, som illustrerer de relevante oplysningskategorier. Europa-Kommissionen har stillet en model til rådighed her:http://ec.europa.eu/justice/consumer-marketing/files/model_digital_products_info_complete_en.pdf
Spørgsmål: Jeg vil sælge mine varer i alle EU-lande. Skal jeg oversætte mit website til alle EU-sprog?
Hvert medlemsland kan vælge at definere det sprog, som oplysningerne til forbrugeren skal stå på. I de fleste tilfælde er det medlemslandets officielle sprog.
Hvis oplysningerne står på et andet sprog end det påkrævede, betragtes det, som om at oplysningerne slet ikke står der. For at se, hvilket sprog hvert medlemsland har valgt, se her::http://ec.europa.eu/justice/consumer-marketing/files/overview_regulatory_choices.pdf
Derfor, hvis den erhvervsdrivendes website henvender sig til forbrugere i et medlemsland, som har indført sprogkrav i henhold til artikel 6(7) i direktivet, skal den handlende sørge for, at forbrugeren får de kontraktuelle oplysninger på det sprog, som medlemslandet kræver.
Spørgsmål: Jeg ønsker ikke at sælge mine varer til alle EU-lande. Kan jeg nægte at sælge til udenlandske forbrugere, men inden for EU?
På nuværende tidspunkt er der i henhold til loven ikke et sådant krav om at sælge online varer og tjenesteydelser. Dette ændrer sig dog med lanceringen af regulativet om geoblocking, som vil indføre en forpligtelse til at sælge, men ikke en forpligtelse til at levere varer og tjenesteydelser. I henhold til EU-lovgivningen er det således, at hvis du retter dine forretninger mod forbrugere i et EU-land, som ikke er dit eget, er det normalt lovgivningen i det land, hvor forbrugeren bor, der er gældende for aftalen med den udenlandske forbruger. Hvis I begge har valgt en anden lovgivning, kan det valg ikke fratage den udenlandske kunde den forbrugerbeskyttelse, som er bevilget af de lovpligtige bestemmelser i det land, hvori han er bosat.
Hvis du som erhvervsdrivende vil undgå at blive betragtet som en erhvervsdrivende, der retter sine forretninger mod et andet land, således at du ikke behøver at tage forbrugerbeskyttelseslove, som ikke fra dit eget land, i brug, skal du træde meget varsomt. Du kan f.eks. vælge ikke at oversætte dit website til sproget i et bestemt naboland for ikke at give indtryk af, at du retter dine forretninger specifikt mod det på gældende land.
Fortrydelsesretten
Spørgsmål: Min kunde returnerede en pakke. Hvordan kan jeg være sikker på, hvilken dag/dato han modtog pakken, og om han har overskredet fortrydelsesretten på 14 dage?
Svaret på dette spørgsmål afhænger af leveringsaftalen. De 14 dage er gældende fra den dag, hvor forbrugeren fysisk modtager varerne. Denne dato kunne udledes fra den kvittering for modtagelse af varen, som kunden giver, når han modtager den.
Spørgsmål: Kunden sender pakken tilbage til mig 16 dage efter, at han har modtaget den. Hvad kan jeg gøre?
Kunden er forpligtet til at returnere varen inden 14 dage gældende fra den dag, hvor han kommunikerede sin beslutning om at udøve sin fortrydelsesret. Derfor bør den erhvervsdrivende kontrollere den dato, hvor kunden informerede ham om, at han ville returnere varen, og tælle de 14 dage fra det tidspunkt. Hvis kunden sender pakken tilbage senere end det, kan den erhvervsdrivende nægte at modtage den.
Spørgsmål: Kunden bestilte en bog og sendte den tilbage fem dage efter, at han modtog den, ved at benytte sig af fortrydelsesretten. Da bogen kom tilbage, var der kaffepletter i den. Hvad kan jeg gøre?
Kunden har ret til at undersøge varen. Ikke desto mindre er det således, at hvis varen er brugt mere end nødvendigt, som i dette tilfælde, kan sælgeren vurdere varens værdiforringelse og bede kunden om dette beløb.
Spørgsmål: Kunden prøvede et par løbesko, som han bestilte (skoene lugter!!), men så benyttede han sig af fortrydelsesretten og sendte dem tilbage. Hvad kan jeg gøre.
Ligesom ovenfor har kunden ret til at afprøve og bruge varen på samme måde, som hvis han stod i en forretning. Således kan han godt prøve skoene. Men hvis han har brugt skoene mere end nødvendigt, som et par lugtende sko måske ville indikere, har den erhvervsdrivende ret til at blive kompenseret for værdiforringelsen. Dette ville delvist være tilfældet, hvis ikke skoene kunne blive solgt som værende nye.
Spørgsmål: Kunden returnerede pakken i tide ved at benytte sig af fortrydelsesretten, og han beder mig betale for portoen, selvom jeg i de prækontraktuelle oplysninger nævnte for ham, at han selv ville blive nødt til at dække dem. Hvad kan jeg gøre?
I det tilfælde hvor kunden fra begyndelsen er blevet informeret om, at han skal påtage sig de direkte omkostninger, hvis varen skal returneres, har sælgeren ingen forpligtelse til at påtage sig omkostningerne.
Forbrugerrettigheder og garantier i tilfælde af defekte varer.
Spørgsmål: I Irland har varer en garantiperiode på seks år, hvor EU-lovgivningen pålægger en periode på to år, og mange EU-lande har indført to år. Hvis jeg sælger min vare til et andet land, hvor reklamationsretten er på seks år, skal jeg så respektere de seks år eller de to år?
I praksis er det således, at den påbudte forbrugerlovgivning i et andet medlemsland kun bliver relevant, hvis hans regler er mere beskyttende end de regler, som er gældende i dit juridiske system eller den lovgivning, som du og kunden har aftalt at referere til. Dette kunne f.eks. være tilfældet, hvis fristen for reklamationsretten er længere end den frist, som er gældende i din lovgivning.
Spørgsmål: Jeg sendte den forkerte pakke til en kunde: Jeg har sendt sorte sko i stedet for de hvide sko, han bestilte. Hvad bør jeg gøre?
Hvis det var anført i den aftale, som var bindende for både forbrugeren og den erhvervsdrivende, at skoene skulle have været hvide, er det tydeligt, at de leverede varer ikke lever op til aftalen. I dette tilfælde er der en stor risiko for, at kunden hurtigt vil klage og gøre brug af sin fortrydelsesret, som han har, hvis varen blev købt online. I dette tilfælde er der mangel på overensstemmelse i aftalen, for skoene lever ikke op til sælgerens beskrivelse. I dette tilfælde har forbrugeren ret til at bede om at få skoene byttet til et par hvide sko, fordi de ikke lever op til aftalen. Forbrugeren er måske alligevel glad for skoene og beder om et nedslag i prisen.
Spørgsmål: Jeg har sendt nogle skrøbelige varer, som ikke blev pakket ordentligt ind, og varen (f.eks. et par briller), som kunden modtog, var i stykker. Hvad kan jeg gøre?
Der er ingen tvivl om, at kunden ikke bestilte nogle ødelagte briller, og derfor lever den leverede vare ikke op til aftalen. Derfor har forbrugeren ret til at bede om godtgørelse og bede om erstatning for varerne.
Spørgsmål: Jeg lukkede min online-forretning for et år siden, men en kunde kontakter mig om, at den vare, han købte for halvandet år siden er defekt. Hvad bør jeg gøre?
Eftersom du ikke længere er aktiv, og den retlige enhed for din forretning sikkert ikke eksisterer længere, kan du advisere din kunde om at kontakte producenten, eller du kan henvise ham til en anden forretning, som sælger en lignende vare eller et lignende mærke. I alle tilfælde begynder den toårige reklamationsret fra den dag, hvor forbrugeren tog varen i sin besiddelse.
Spørgsmål: Kunden kommer tilbage til min forretning med cyklen. Der er rustangreb på rammen. Han siger, at det begyndte tre måneder efter, at han købte den. Kunden klager først syv måneder efter købet. Hvad kan jeg gøre?
Eftersom forbrugeren kommer seks måneder efter, at problemet opstod, er det op til ham at bevise, at der var et problem fra begyndelsen. Hvis det lykkes ham, og også at overbevise dig, så gælder den toårige reklamationsret, og forbrugeren har ret til enten at få erstatning eller at få varen repareret. Du kunne f.eks. tilbyde at reparere rammen og ikke hele cyklen.
Urimelig handelspraksis
Spørgsmål: Min konkurrent har på sin indgang skrevet: ”Det bedste produkt i byen”. Vi sælger de samme produkter (kameraer) Hvad kan jeg gøre?
Grundlaget for denne påstand, at varen ”er den bedste”, er ikke det mindste overbevisende. Der er intet i resten af reklamen, som underbygger denne påstand. Dette kunne anses som værende en subjektiv påstand, og vi kan gå ud fra, at den gennemsnitlige forbruger ikke bliver vildledt af den.
Ikke desto mindre er det tilrådeligt at være forsigtig med denne type reklame, eftersom det kunne vurderes som værende vildledende, fordi ”den bedste i byen” kunne forstås, som om et uafhængigt organ gav denne vurdering af sælgeren, også selvom det ikke er tilfældet. I dette tilfælde kunne det blive betragtet, som om folk er blevet snydt. Det er derfor tilrådeligt at være forsigtig med den slags påstande.
Spørgsmål: Jeg sælger pizza igennem en onlinetjeneste. Min marketingstrategi er at sige, at de er meget ’cheesy’. Kan jeg sige ”den mest ’cheesy’ pizza nogensinde”, når jeg reklamerer for dem, eller skal der videnskabelige beviser til for at bevise det?
Der er ikke meget, som underbygger den påstand. Påstanden betyder pr. definition, at der er mere ost på pizzaerne end alle de pizzaer, som konkurrenterne laver. Dette kunne vurderes til at være vildledende, og det kunne skade konkurrenternes interesser på en uberettiget måde. Mere acceptable alternativer ville være at forudsætte, at pizzaerne er ”ekstremt” eller ”meget” cheesy.
Spørgsmål: Jeg har lavet en reklameplakat, hvor der står ”20% af prisen hele ugen” på nogle af produkterne fra sidste uge, fordi jeg mangler plads i min forretning. Jeg solgte dem ikke. Jeg kan ikke rigtig sælge dem billigere. Kan jeg godt beholde plakaten, indtil de er solgt?
Nej, det kan du ikke. Det ville blive anset som værende urimelig handelspraksis, fordi det er en af de mest sortlistede praksisser. Det ville blive anset, som om du fejlagtigt erklærer, at varen kun forefindes på særlige betingelser i en meget begrænset periode. Det betragtes, som om du fremprovokerer en øjeblikkelig beslutning, og at du fratager forbrugerne tilstrækkelig mulighed eller tid til at træffe en informeret beslutning.
Spørgsmål: Jeg har solgt en tablet til en kunde. Han brugte den i et år. Efter et år går det op for ham, at den har mindre hukommelse, end han fik at vide, at den havde. Hvad kan jeg gøre?
Du kan tage varen tilbage og sende den til den producent, som du har en aftale med. I dette tilfælde spillede tablettens hukommelse helt klart en stor rolle, da forbrugeren skulle træffe en beslutning om køb, og han blev vildledt, hvis tabletten blev solgt med mindre hukommelse end det, han blev lovet .
Det bør dog klarlægges, om det virkelig er tilfældet, at forbrugeren ikke kendte til hukommelseskapaciteten, og at han ikke bare forsøger at få en ny tablet gratis. F.eks. kan man argumentere for, at hukommelseskapaciteten meget tydeligt er fremgår på tablettens emballage.
Spørgsmål: I sidste uge havde jeg en annonce for et kamera i lokalavisen. Jeg havde udsolgt efter to dage. Der blev ved med at komme kunder, som efterspurgte det. Kan jeg tilbyde dem kameraer, som ligner dette, men som er af et andet mærke?
Svaret på det spørgsmål afhænger af en række faktorer. Noget, som man virkelig skal undgå er ”bait advertising”. Det ville blive anset som værende urimelig handelspraksis, og det er en af de udtrykkeligt sortlistede praksisser i direktivet om Urimeligt Handelspraksis.
Du burde vide, at du ikke kan tilbyde disse produkter overhovedet eller i hvert fald kun et utilstrækkeligt antal af dem. Hvis dit lager er uforholdsmæssigt lavt i forhold til reklamekampagnen, er der en stor risiko for, at denne praksis vil blive anset som værende urimelig.
ATB/OTB
Spørgsmål: Hvordan finder jeg oplysninger om alternativ tvistbilæggelse i mit land?
Det nemmeste er at gå til OTB-platformen ec.europa.eu/odr, vælg sprog og vælg ”Dispute resolution bodies”. Her får du listen over ATB-organer i alle lande, og du har mulighed for at vælge land.
Spørgsmål: Hvis der er flere ATB-organer i mit land, hvordan vælger jeg så det, jeg vil arbejde med?
Normalt specialiserer ATB’erne sig i bestemte brancher, produkter eller ydelser. Det er bedst at vælge den/de, som dækker din branche. Hvis der er flere valgmuligheder, kan du også - afhængig af andre kendetegn - vælge, hvor meget du skal betale for, at ATB ser på din sag, om de er tæt på din beliggenhed og andre forhold, som måske er vigtige for dig.
Spørgsmål: Jeg er uenig i den beslutning, som ATB i mit land har truffet. Hvad kan jeg gøre?
For det første skal du undersøge, hvad ATB-beslutningen mener. De skal informere dig om, hvad dit næste skridt kan være. I nogle tilfælde er du forpligtet til at følge ATB-beslutningen, med mindre du udfordrer den i retten. I andre tilfælde kan ATB-beslutningen bare være en anbefaling, og du kan selv vælge, om du vil følge den.
Spørgsmål: Jeg mener, at ATB i mit land er mere forbrugervenlig end forhandlervenlig. Hvad kan jeg gøre?
Et af kravene til ATB-organerne er, at de skal være neutrale og uafhængige. Hvis du mener, at et ATB-organ ikke lever op til dette krav, kan du sende denne oplysning til et organ, som superviserer ATB-organet.
Spørgsmål: Jeg er online-erhvervsdrivende. Den kunde, som jeg har en tvist med, taler et sprog, som jeg ikke forstå. Er der en løsning?
Hvis du er en online-erhvervsdrivende, kan du opfordre forbrugeren til at benytte EU OTB-platformen
Platformen sørger for automatisk oversættelser af alle dokumenter, så den kan være meget hjælpsom i denne henseende.